Christian Emil Johansen

Posts Tagged ‘julemanden’

Lidt mere om Sankt Nikolaj

Mon ,07/12/2009

Nanna har det stadig lidt svært med Sankt Nikolaj og julemanden, så her er lidt mere fyld til julepølsen.

Sankt Nikolaj døde som sagt den 6. december 346 i byen Myra.File:Grab Nikolaus.jpg

Han blev ophøjet til helgen for hans fromhed, hans mirakler og fordi han i hemmelighed uddelte gaver til trængende.

At han var biskop er jo ikke ensbetydende med, at han også var from, men det har vi vist lov til at antage uden yderligere kommentarer.

Sankt Nikolaj tilskrives mindst 21 mirakler; nogle af dem nutidige(!).

Det måske mest kendte mirakel er legenden om de tre børn.

saint-nicolas-05En frygtelig hungersnød havde ramt området og en ondsindet (eller bare sulten) slagter lokkede tre små børn ind i sin forretning. Han slagtede og parterede børnene og stoppede dem i en tønde (med salt) for at sælge dem som flæsk.
Biskop Nikolaj besøgte området, for at tage sig af de sultne, og han opdagede ikke bare slagterens forbrydelse, men genoplivede også børnene gennem bønner.

En anden legende beretter om hans gavmildhed:

En købmand fra Patara mistede alle sine penge. Han skulle forsørge sine tre døtre, som ikke kunne finde en ægtemand, fordi købmanden ikke havde råd til en ordentlig medgift. Købmanden så derfor ingen anden udvej end at sælge sine døtre til prostitution.

Dette kom biskop Nikolaj for øre, og han besluttede at hjælpe den stakkels mand og pigerne. Han tog derfor en pose med guldmønter, og i ly af mørket kastede han den ind af vinduet til købmanden.
I posen var der nok til medgift for den ældste datter, der snart efter var godt gift.

Da nummer to blev gammel nok til at skulle giftes, kastede Nikolas endnu en pose med guld ind af vinduet, og også denne gang blev pigen godt gift.

Da den yngste af pigerne stod for tur, lagde købmanden sig på lur, for at finde ud af hvem deres hemmelige velgører var (for at takke ham). Nikolas hørte om mandens plan, og i stedet for som tidligere at kaste posen ind gennem vinduet, klatrede han op på taget og kastede posen ned gennem skorstenen.
Datteren, der netop denne dag havde vasket, havde hængt sine strømper til tørre ved ildstedet, og posen med guld faldt i den ene strømpe.

Sankt Nikolaj er beskytter af børn, ugifte piger og brude, søfolk og rejsende, bankfolk og pantelånere, parfumøre og bryggere, jurister og røvere.

Sankt Nikolaj blev gravlagt i Myra, men hans jorderiske rester reddet/stjålet af italienske søfolk i 1087 og bragt til Bari hvor han ligger den dag i dag. (Myra var i 1087 på muslimske hænder, og det kunne man jo ikke så godt byde Sankt Nikolaj.)

Eksempler på Bønner til Sankt Nikolaj:File:Tombenicolas.jpg

Herre, vær os nådig. Sankt Nikolaj gå i forbøn for os,  og hold os fri af alle fare, så vi kan finde vej til den evige frelse. Amen

O good holy Nicholas, you who brought joy to children, put in my heart the spirit of childhood about which the Gospel speaks. Teach me how to sow happiness around me. Amen.

:)

Reblog this post [with Zemanta]
GD Star Rating
loading...

Julemandens Eksistens (eller mangel på samme)

Fri ,04/12/2009

1. Der er ca. to milliarder børn (personer under 18) på jorden.

Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15 %

French Santa

Image via Wikipedia

eller 378 millioner. Med et verdensgennemsnit på 3.5 børn pr. husstand, er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.

2. Julemanden har, p. g. a. jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik, der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus.

Idet vi antager, at alle husstande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne), er der ca. en km. mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toilet-besøg og pauser fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen.

3. Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over 500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med otte eller ni – julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr.

Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.

Large male reindeer

Image via Wikipedia

4. 600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund eller 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedele af et sekund, dvs. ca. når julemanden er nået til det femte hus.

Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg. (vægten skønnet ud fra eksisterende billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. tre millioner kg., hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans krop og forvandle ham til en gang splat.

5. Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han død nu, men hvem kan nænne at sige det til et barn? Så næste gang et barn spørger om julemanden eksiterer så sig bare “ja da!”

Reblog this post [with Zemanta]
GD Star Rating
loading...