Christian Emil Johansen

photo credit: Madeleine_

En jæger vandrede gennem de dybe skove i Tjekkoslovakiet. Det var længe før landet blev delt. Kommunisterne regerede i Prag, forsyningssituationen var så elendig, som den plejede at være. Pludselig fik jægeren øje på en kanin og løb efter den. Han fik fat i den, kastede den i en sæk og tog hjem til hustruen. Han gav hende sækken og befalede hende at sørge for kaninsteg samme aften.

Jægerkonen rystede på hovedet. »Til en kaninsteg hører krydderier. Det har vi ikke. Man skal bruge rødvin. Det har vi ikke. Det er vigtigt med mintgele. Det har vi ikke. Du er en idiot. Gå ud i skoven og slip kaninen løs.«

Manden var skuffet, men gjorde, som konen sagde, for hun havde ret. Han tog sækken, gik ud mellem træerne og lod sit bytte løbe.

Kaninen skyndte sig af sted, og efter nogle timer fandt den sin familie. Da det var blevet mørkt kunne man se de pårørende sidde i en rundkreds med den hjemvendte kanin i midten. Den fortalte om dramaet – fra tilfangetagelsen og opholdet i jægerens hus til dundertalen fra hustruen, som gjorde opmærksom på, at man ikke havde de nødvendige ingredienser, fordi butikkerne var tomme.

Kaninerne lyttede med tilbageholdt åndedræt, og det endte med frigivelsen. Da den hjemvendte var færdig løftede den højre pote og råbte:

»Længe leve socialismen!«